Yogatimen
Helt konkret vil en yoga time hos mig bestå af at du inviteres til at lande i salen når du kommer. Vi lander sammen i stilhed, og jeg inviterer til via min guidning, at din krop langsomt kommer tilstede. Det kan være jeg guider dit åndedræt, taler til dine sanser, som er døren til nuet eller fx invitere til grounding. Nogle gange vil vi starte siddende, liggende eller stående. Og du vil altid blive inviteret til at følge din egen krop.I yogatimen kan der indgå lidt blid musik, og selve yogastillingerne (asanas) viser jeg i en blødere og mere flydende form, end du måske kender til.
Du vil hos mig ikke opleve at skulle sammenligne eller gør som mig, men at du lader dig inspirer af mine invitationer og mærker ind i din egen kroplige muligheder og begrænsninger.
Du vil opleve at få dybere kontakt til din egen krop, få mere balance, mere styrke og smidighed, og vigtigst af alt, en dybere kontakt og bevidsthed til dig selv.
Vi afslutter hver yogatime med shavasana som er afspænding til din krop. En liggende og central øvelse, hvor yogaen får tid og rum til at lande i din krop og hvor du kan opleve at være i en afslappet tilstand mellem søvn og drømmende bevidsthed.