Mit arbejde handler om en særlig del af vores spirituelle natur, vi kalder vores essens. Essensen er for langt de fleste af os et kæmpe uudnyttet potentiale til at blive et bedre og mere helt menneske og som effekt heraf få et bedre liv. Ydre som indre.
Essens er et af tre domæner i virkeligheden vi alle lever i. Alle tre domæner er en del af den samlede helhed, men kan sanses adskilt og har forskellige egenskaber. Vi taler om den fysiske virkelighed (tid, materie og energi) som et domæne, den rene væren som et andet domæne og essensen som det domæne der ligger mellem de to. Den essentielle natur er således et domæne i universet og også inden i os selv.
Når essensen har et særligt fokus er det fordi det har den egenskab, at det ikke alene genoprette den naturlige orden inden i os og dermed har en psykospirituel healende egenskab, men faktisk er en naturlige kilde til ressourcer og kapacitet.
Det er vores oplevelse at mange af os leder efter at få dækket vores behov for essens udenfor os selv dvs. i den fysiske verden. Men det er kun essensen der kan slukke vores ”tørst” og vores behov for essens. Så når vi som et eksempel savner vores klarhed og indre kompas, der kan hjælpe os med at finde vej i livet, så findes klarheden og kompasset kun i essensens domæne.
Når vi er i kontakt med vores essens, kan vi eksempelvis opleve at finde ægte fred, hvile, støtte, styrke, mod, glæde, kontakt, medfølelse, godhed og ikke mindst etik. Så hvis vi gerne vil finde os selv og opleve os selv som den vi dybest set er, så er det nødvendigt at hjemtage vores essens og den rene væren.
ARBEJDET MED ESSENS OG SELVUDVIKLING
Det grundlæggende i vores arbejde er at skabe kontakt til vores egen essens og i processen skabe plads i vores psykiske struktur således, at kontakten kan flyde mere frit.
I Diamond Logos Teachings har vi derfor kortlagt en lang række af disse essenser og arbejder systematisk med at genskabe vores kontakt til dem.
Når vi ikke bare altid har kontakten til vores essens, så er det primært af to årsager. For det første er essensen i starten subtil for os, dvs. det kræver at vi stilner vores system og stiller ind på den. Lidt på samme måde som vi vil stille ind på en bestemt radiostation.
For det andet vil vores psykiske forsvar ubevidst forsøge at beskytte os mod essensen. Dette skyldes flere årsager, men grundlæggende årsag er, at vi har ubevidste overbevisninger om, at det vil bringe os i problemer med andre mennesker. Janteloven er et simpelt eksempel på en nærmest kollektiv overbevisning i vores kultur om, at vi ikke skal tro vi er noget. Så når essensen viser os er vi er noget helt unikt og fantastisk kan vi ubevidst afvise essensen af frygt for at blive udstødt.
Vi har mange af sådanne overbevisninger i vores system om hvad vi er og hvad vi skal være. Disse kalder vi ”issues” som i denne kontekst bedst oversættes til et ”personligt problem” underforstået med essensen.
På vores retreats, som er 2-3 dages kurser, der arbejder vi struktureret med at genskabe kontakt til en essens. Samtidig arbejder vi med den gruppe af issues, som typisk blokerer vores kontakt til netop den essens. Heraf kombination af det spirituelle og det psykiske. I arbejdet indgår blandt andet meditation, musik og kropsøvelser, samt undersøgelse via Inquiry metoden.
Et kursus foregår lørdag 10-18 og søndag 10-17.
I første halvår 2025 vil jeg tilbyde følgende kurser:
feb.: Indre støtte og vilje (White)
mar.: Indre styrke og mod (Red)
apr.: Indre fred og magt (Black)
maj: Indre medfølelse og healing (Green)
jun.: Indre glæde og nysgerrighed (Yellow)
Juli: Integrationsdage (ikke planlagt pt.)
I andet halvår 2025 og 2026 vil jeg tilbyde 6 kurser i kærlighedens dimensioner.